Gesundheitsregion NORD e.V. dannet
01.12.2008 −
Omkring 30 aktører fra sundhedssektoren dannede i Flensborg foreningen Gesundheitsregion NORD. Foreningen danner det juridiske grundlag for målsætningen, som primært er at indgive et koncept til forbundskonkurrencen ”Fremtidens Sundhedsregion”.
Professor Roland Trill fra faghøjskolen i Flensborg er formand. ”Efter dannelsen af foreningen står intet mere i vejen for en deltagelse i BMBF-konkurrencen ”Fremtidens Sundhedsregion”, sagde professor Trill til forsamlingen. Sundhedsvirksomheder, læreanstalter og teknologivirksomheder vil i fællesskab udvikle en regional sundhedsmodel for kronisk syge.
Foreningens formål er at fremme sundhedssektorens netværksdannelse i landlige og turistisk prægede landsdele, med den erklærede målsætning at udvikle vedvarende strategier, tilbud, strukturer, systemer og kompetencer.

